Familie fotografering i naturen – sommer, leg og grønne omgivelser
Endelig er sommeren her
Der er noget helt særligt over de første rigtige sommerdage. Naturen er blevet grøn igen, aftenerne er lange, og lyset er blødt og varmt. For mig som fotograf betyder det også starten på en sæson fyldt med udendørs fotograferinger i nogle af de smukkeste naturområder i Nordsjælland.
Denne familie fotografering i naturen fandt sted i de smukke bakker ved Rågeleje.
En familie på fem
Den største familie jeg har fotograferet indtil videre
Denne familie bestod af mor, far og tre børn, og det gjorde dem faktisk til den største familie, jeg har fotograferet indtil videre. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg inden fotograferingen var lidt spændt på, hvordan det ville gå med at få alle med på billederne samtidig.
Men det viste sig hurtigt at være helt unødvendigt.
Der var masser af grin, energi og gode historier undervejs, og børnene kastede sig ud i fotograferingen med en naturlighed, som gjorde mit arbejde nemt og hyggeligt.
Opstillede billeder og naturlige øjeblikke
Begge dele har sin plads
Når jeg laver familiefotografering i naturen, prøver jeg altid at skabe en god balance mellem de klassiske familiebilleder og de øjeblikke, der opstår helt af sig selv.
Vi tog selvfølgelig nogle billeder, hvor alle kiggede mod kameraet, men nogle af mine personlige favoritter blev de billeder, hvor børnene løb rundt, legede i bakkerne og glemte alt om, at jeg stod med et kamera.
Det er ofte dér, de ægte smil og den særlige familiedynamik kommer frem.
Naturen som den perfekte lokation
Rågeleje viste sig fra sin bedste side
Jeg elsker at bruge naturen som lokation til familie fotograferinger. Der er plads til at bevæge sig, plads til leg, og børnene føler sig ofte mere afslappede end i mere opstillede omgivelser.
Denne dag viste Rågeleje sig fra sin bedste side. Bakkerne var dækket af sommergrønt, og de friske grønne farver gav billederne et let og levende udtryk, som passer perfekt til årstiden.
Sommerens familie billeder
Når minderne får lov at være ægte
Det bedste ved denne fotografering var nok, hvor afslappet stemningen var hele vejen igennem. Ingen forventninger om perfekte børn eller perfekte smil – bare en familie, der hyggede sig sammen.
Og det er præcis den følelse, jeg håber, man kan mærke, når man ser billederne.
Hvis der er én ting, denne fotografering mindede mig om, så er det, hvor meget jeg glæder mig til sommerens mange kommende fotosessioner. Grønne omgivelser, glade familier og lange lyse aftener er en kombination, der er svær at slå.